CERTIFICERINGSORDNINGER
Som et led i af få defineret "bæredygtighed" er der udviklet forskellige certificeringsordninger, der på forskellig vis og med forskellige parametre og resultater indarbejder bæredygtighed i byggeri og planlægning. Certificeringerne koster alle et honorar til rådgiver. Se de nærmere beskrivelser af ActivHus, BREAM, DGNB, LEEDS og Passivhus i menuen.
Certificeringernes korte historie
Med Brundtland-rapporten (1987) blev der sat fokus på byggeriets andel i energiforbruget, miljøforureningen og de sociale forhold. Der er siden fulgt op med bl.a. Agenda 21 (Rio 1992) og Aalborg Charteret (1994).
Problemerne, der adresseres med kravene om bæredygtighed er:
- 40 % af det samlede energiforbrug anvendes i bygninger + 10 % til materialefremstilling og transport
Vi har ikke samme tal for miljøforureningen, men vi ved, at:
- Byggesektoren anvender 50 % af alle materialer, der udvindes, og bidrager til 60 % af affaldet
- Vi skal derfor have fokus på materialevalg, genbrugsmuligheder og spild
- Social bæredygtighed har heller ikke et ”tal” … endnu, men handler bl.a. om sundhed og livskvalitet
Programerklæringerne er ikke nok - der er behov for at få dem omsat til konkrete mål og handling. Det blev først til retningslinjer for ”miljørigtig projektering”. Herefter fulgte totaløkonomiberegninger, samt Svanemærket og EU-Blomsten, der arbejder med produktcertificering.
Så kom alle checklisterne.
Herefter har certificeringerne for alvor taget fat – med fastlæggelse af indikatorer for at gøre bæredygtighed målbart:
- BREAM i England 1990
- LEEDS i USA 1995
- Svanemærket/Ecolabel 1997
- DGNB i Tyskland 2001
- Passivhus i Tyskland i 90'erne
- AktivHus Danmark i 2015
Ministerielt for By, Bolig og Landdistrikter har støttet udviklingen af et enkelt og nemt anvendeligt værktøj, der bygger på de samme principper som DGNB:
- BæredygtigBoværdiBarometer - kan hentes her