Bæredygtighed som demokratisk forandringshorisont
Aktionsforskning, bæredygtighed og social fantasi mellem borgere og forskere
(nærværende skriv om bogen 'Action Research for Sustainability - Social Imagination between Citizens and Scientists' er forfattet af Adjunkt Jonas Egmose fra RUC. bogen udkom i februar 2015)
Den etablerede miljøindsats oplever i disse år et stadig større civilsamfundsmæssigt akkompagnement: Økologiske initiativer, transition towns og urbane haver spirer frem som hverdagslivsbaserede modsvar på stadig mere omfattende økologiske og sociale udfordringer. Men hvordan skabes synergi mellem civile initiativer, forskning og institutionelle dagsordener? Og hvordan styrkes og forankres drøftelser af mulige bæredygtige fremtider som demokratiske samfundsanliggender? Det har været centrale omdrejningspunkter for de seneste års forskning inden for bæredygtighed og demokrati ved Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling, etableret på tværs af ENSPAC og PAES ved Roskilde Universitet.
Et af forskningsinitiativerne er netop dokumenteret med en international bogudgivelse ’Action Research for Sustainability – Social Imagination between Citizens and Scientists’ som stiller skarpt på, hvordan sociale læreprocesser kan være med til at styrke demokratiske drøftelser og skabe nye handlingshorisonter på tværs af institutionelle og hverdagslivsbaserede sammenhænge.
Arbejdet baserer sig empirisk på analyser af det engelske aktionsforskningsprojekt ’Citizen Science for Sustainability’. Finansieret af EPSRC, de engelske ingeniørers og fysikeres forskningsråd, søgte projektet at udvikle metodiske svar på, hvordan urban bæredygtighed kan styrkes i et samspil mellem videnskabelige indsigter og lokalt forankrede forandringsprocesser, og særligt: hvordan man med afsæt i korrelationen mellem sociale og miljømæssige ulighedsproblematikker, kan give vanskeligt stillede lokalsamfund en større stemme i udviklingen af fremtidige forskningshorisonter. Mere end 60 deltagere bidrog til projektet, der talte forskere fra 11 engelske universiteter, planlæggere og praktikere fra centrale nationale, regionale og lokale institutioner, og ikke mindst 3 borgerpaneler etableret i tilknytning til et lokalt community centre i Mildmay i det nordlige London.
Forskningen har særligt givet indsigt i
- Hvordan borgeres orienteringer mod bæredygtighed er funderet i konkret erfarede ambivalenser i det urbane hverdagsliv og som modsvar til samfundsmæssige udfordringer.
- Hvordan aktionsforskningen metodisk kan være med til at skabe hverdagslivsbaserede frirum, hvor kritikker af det urbane livs manglende bæredygtighed kan artikuleres og drøftes i dets samfundsmæssighed.
- Hvordan gensidige læringsprocesser mellem borgere, planlæggere og forskere kan være med til at muliggøre institutionelle frirum, hvor strukturelle udfordringer i bæredygtighedsindsatsen konkret kan identificeres og handles på.
- Hvordan bottom-up metodologier og social fantasi kan være med til at udfordre nuværende udviklingsspor og skabe nye handlingshorisonter, der kan styrkes forskningsmæssigt og institutionelt, og er solidt forankrede i det civilsamfundsmæssige hverdagsliv.
Erfaringerne er udfoldet i den internationale udgivelse: Egmose, Jonas 2015: Action Research for Sustainability – Social Imagination between Citizens and Scientists. Ashgate.