Livsyklusvurdering (LCA) og Totaløkonomi (LCC)
I november 2014 fremlagde regeringen med byggepolitisk strategi en række initiativer, der skal fremme bæredygtigt byggeri og dermed bane vejen for, at den danske byggebranche kan oparbejde en global styrkeposition inden for bæredygtigt byggeri.
Læs mere om hvad det vil sige at bygge bæredygtigt i publikationen Bæredygtigt Byggeri i menuen, hvor du også finder værktøjer til beregning af bygningers totaløkonomi (LCCbyg) og livscyklusvurdering af bygninger eller bygningsdeles miljøpåvirkning (LCAbyg). At træffe beslutninger på baggrund af netop de langsigtede økonomiske og miljømæssige perspektiver er en væsentlig del af det at bygge bæredygtigt.
Livcyklusvurdering (LCA)
En livscyklusvurdering (LCA) kan give et billede af et byggeris potentielle miljøpåvirkning.
De miljøpåvirkninger, der indgår i LCAer opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.
Til støtte for livscyklusvurderinger har Energistyrelsen lanceret LCAbyg, som er et LCA-værktøj. Med LCAbyg kan du beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug. Du indtaster informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug. Værktøjet tager sig automatisk af LCA-beregningerne og samler resultaterne i en rapport.
Totaløkonomi (LCC)
Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger.
Økonomisk bæredygtighed forudsætter, at der er skabt balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne.
Læs mere i Introduktion til LCC på bygninger i menuen markeret med grønt.
Til støtte for totaløkonomiske beregninger har Trafik- og Byggestyrelsen udviklet et nyt fælles beregningsværktøj kaldet LCCbyg. Der er også udarbejdet en tilhørende installationsguide og brugervejledning, som detaljeret beskriver, hvordan værktøjet anvendes.
Tekst og links taget er taget fra: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Baredygtigt-byggeri.aspx d. 6/1 - 2016