Rendering af JAJA Architects fra "Copenhagen Car Free(dom)" - deres bud på et grønnere København med fokus på deleordninger indenfor mobilitet.
MOBILITET I DEN CO2-NEUTRALE BY
ET PARADIGMESKIFT I BYPLANLÆGNINGEN
Seminar: d. 7. oktober kl. 12-15
KABs hovedkontor - Enghavevej 81
2450 København SV
FBBB satte med dette to-delte arrangement fokus på den bæredygtige mobilitet. De nye mål for at skabe en bæredygtig byudvikling, sætter helt nye krav til byplanlægning og byudvikling. I 60’erne og 70’ så vi, hvordan bilerne overtog den historiske byplanlægning og skar store åbne sår igennem de store byer. D. 9. september åbnede vi debatten med et optaktswebinar, hvor sociolog Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet perspektiverede, hvad mobiliteten betyder for vores liv og udvikling i byerne. D. 7. oktober fulgte vi op på webinaret med et seminar, hvor en række spændende oplægsholdere kom med konkrete svar på problemstillingerne og lagde op til debat.
Tak til alle paneldeltagere og deltagere til Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB)’s seminar 'Mobilitet i den CO2-neutrale by'! Dagen bød på mange vigtige take aways - især i betragtning af de hastige klimaforandringer og behovet for nytænkning af byens gader og mobilitetssystemer.
TAKE AWAYS FRA DAGEN💡👇
Efter at have slået sig ned i KAB's nye hovedkontor på Enghavevej, startede FBBB's seminar 'Mobilitet i den CO2-neutrale by' stærkt med et inspirerende oplæg af Robert Martin, Head of Mobility hos JAJA Architects. Robert tegnede et overbevisende billede af et fremtidigt København, hvor borgerne oplever bilfrihed, og veje er optimeret til at betjene en bred vifte af funktioner.
Annette Kayser, projektleder i Københavns Kommune, trådte derefter på scenen og dykkede ned i det bilfrie pilotprojekt, der er blevet gennemført i Middelalderbyen i løbet af sommeren, og den innovative involvering af borgerne.
Fra Aalborg University diskuterede Ditte Bendix Lanng sit arbejde i krydsfeltet mellem mobilitet og by. Ditte diskuterede bl.a. knudepunkter, og hvordan vi skulle tænke på mobilitet som oplevelser frem for overførsel af mennesker gennem rummet.
Inden en diskussion mellem panelet og deltagerne, fortalte Rie Malling og Anne Juel Andersen om spændende initiativer i Aalborg Kommune, der understøtter prioritering af fodgængere. De talte bl.a. om de nuværende og kommende BRT-linjer og udviklingen af nye menneske-, cykel- og PT-centrede torve og gader.
Medlemmer af FBBB kan se optaktswebinaret på MEDLEMSFORUM.