Rendering af Taastrupgaard, Vandkunsten
RENOVERING AF UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Webinar om renoveringen af Taastrupgaard
D. 3. juni
Kl. 13:30 - 14:30
100 pladser - fordeles efter først-til-mølle-princippet
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger afholder en række gratis webinarer med udgangspunkt i temaer defineret af foreningens medlemmer. Medlemmer af FBBB har efterfølgende adgang til webinarerne som optagelser via FBBBs medlemsforum.
OM WEBINARET - RENOVERINGEN AF TAASTRUPGAARD
De fleste forbinder Høje-Taastrup med fejlslagne bykvarterer som Taastrupgaard, men Taastrupgaard er på vej til at blive noget andet end en hård ghetto. Med en massiv investering på op mod to milliarder vil KAB, Boligselskabet AKB Taastrup og Høje-Taastrup Kommune frem til 2030 stå for en af de største byomdannelser i Danmark. Allerede nu er 200 boliger under nedrivning, og nedrivningen bærer præg af en dagsorden om bæredygtighed og genanvendelse – fra strategi over udbud til udførelse. Taastrupgaard er en multikulturel bydel med 75% beboere med ikke-vestlig baggrund.
I disse år er der stor social mobilitet, og flere unge mennesker i Taastrupgaard end nogensinde får længerevarende uddannelser, og de engagerer sig i foreningsliv og politik. Nogle af disse unge mennesker udgør rygraden i beboerdemokratiet i Taastrupgaard, og for dem er fortællingen om Fremtidens Taastrupgaard en fortælling om et arbejde indkapslet i en global agenda om en bæredygtig fremtid.
OM FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER
FBBB er en politisk og økonomisk uafhængig forening som vil præge udviklingen ved at formidle viden om bæredygtige byer og bæredygtigt byggeri. FBBB er et fagligt netværk af regioner, kommuner, foreninger, virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og private, som arbejder med bæredygtighed, eller som ønsker at dygtiggøre sig inden for dette felt. FBBB er medlemsbaseret og finansierer sine aktiviteter igennem medlemskontingenter.
Som medlem af FBBB får du og/eller din organisation:
- Medlemsservice med opsamling af nyt om bæredygtige byer og bygninger tilsendt via mail hver måned
- Medlemsrabat og indflydelse på FBBBs arrangementer og aktiviteter
- Medlemsmagasin en til to gange årligt
- Adgang til FBBBs medlemsforum med tilgang til tidligere medlemsservices, medlemsmagasiner og webinarer
PROGRAM:
13:30: Velkomst og introduktion af FBBB og dagens oplæg ved Jesper Lindeberg - KAB og bestyrelsesmedlem FBBB
13:35: Oplæg ”Markant omdannelse af Taastrupgaard” ved Claus Bjørton - KAB
14:20: Spørgsmål faciliteret af Stephan C. Krabsen - sekretariatsleder FBBB
14:28: Afrunding, kort om fordelene ved FBBB-medlemskab og tak for i dag ved Jesper Lindeberg
Webinaret er gratis
Medlemmer af FBBB har efterfølgende tilgang til webinaret som optagelse