TOTALVÆRDIMODELLEM (TVM)
Totalværdimodellen er et digitalt værktøj for bygherrer og deres rådgivere. Værktøjet anvendes i renoveringens forstadie, hvor strategiske afgørelser som pris og kvalitet skal afgøres.
Totalværdimodellen hjælper bygningsejer med en helhedsorienteret renovering, der har energi, økonomi og brugere i fokus. Resultatet bliver et dokumenteret beslutningsgrundlag og en styret proces.
Udbytte
- Bygningernes værdier for miljø og brugere bliver prioriteret og synliggjort.
- Veldokumenteret beslutningsgrundlag for et projekt.
- Større nytteværdi af anlægsinvesteringen.
- Drift af bygningerne indgår i beslutningsgrundlaget.
Når en bygning skal renoveres, fokuserer bygherre og rådgiver ofte kun på projekterings- og byggefasen. Men eftersom udgifterne til drift af bygningen i dens levetid langt overstiger renoveringsudgifterne, er der store besparelser at hente ved at tænke driftbesparelser ind i planlægningen af en renovering - det er det, totaløkonomi handler om.
Partnergruppen har i Plan C lavet et værktøj, der ud over at skabe et
totaløkonomisk beslutningsgrundlag, også styrer bygherrers proces med at tænke i helheder og løfte energirenoveringer, så de gavner både miljø, brugere og økonomi. Så har vi at gøre med totalværdi.
Finansiering
Som del af arbejdet med Totalværdimodellen har Plan C arbejdet med forslag til finansiering af energirenoveringer.